Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Quinoa-bowl med broccoli, avocado og kimchi

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser dansk quinoa
  • 1 bundt wasabina
  • 2 poser peanuts
  • 1 bundt koriander
  • 2 avocadoer
  • 2 broccoli
  • 1 rød chili
  • 1 lime
  • 2 dåser kokosmælk
  • 1 bæger kimchi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Vores wasabina dyrkes, ligesom mange af vores andre bladgrøntsorter, af vores spanske avler og ven Pepe. Wasabina er en fin, lysegrøn og yndig sennepssort, som smager (som navnet antyder) af wasabi.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og tag kimchien ud fra køl. Skyl frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoaen under låg i 4 dl letsaltet vand i 10 min. – fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Broccoli og toppings
  1. Hak wasabinaen, peanutsene og korianderen groft. Udsten avocadoerne, og skær dem i skiver.

  1. Skær broccoliene i mindre buketter, skræl stokkene, og skær dem i små tern. Hak chilien, og riv limeskallen. Halvér limefrugten.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccolibuketterne ved høj varme i 1-2 min. Skru ned for varmen, tilsæt broccolitern, limeskal og chili, og lad det sautere med i 1 min.

  1. Tilsæt kokosmælken, og lad det koge sammen i 2 min. Smag til med lidt limesaft samt salt eller soja.

Servering

Fordel quinoaen i dybe tallerkener eller skåle, og anret stegt broccoli i kokos henover. Top med avocado, koriander, wasabina, kimchi og peanuts. Dryp med limesaft.

Idékassen
-