Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Risnudler med salat, koriander, tamarisauce og avocado

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordnødder
  • 1 lime
  • 1 brev tamari-sojasauce
  • 1 rødløg
  • 1 avocado
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke risnudler
  • ½ stykke ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • 1 hjertesalat

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesamolie)
  • Salt
  • Sukker
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60-65 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl al frugt og grønt.

Tamarisauce
  1. Rist jordnødderne på en tør pande ved middel varme, til de er gyldne og sprøde.

  1. Riv skallen og pres saften fra limefrugten. Rør en dressing af tamari, limeskal og -saft samt 2 spsk. olie – gerne sesamolie, hvis du har. Smag til med salt og lidt sukker.

  1. Pil og snit rødløget i tynde strimler, og vend dem ned i tamaridressingen.

Avocado og koriander
  1. Skær avocadokødet i tern. Hak korianderbladene groft og stilkene fint. Kom begge i skåle til servering.

Nudler og stegt salat
  1. Kog ½ liter vand op med lidt salt. Tilsæt nudlerne, sænk varmen, og lad dem småkoge i 3-4 min. Skyl nudlerne kolde i vand, og afdryp i en sigte.

  1. Riv ingefæren, og pil og snit hvidløget fint. Flæk hjertesalaten.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg salaten på skærefladerne ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt ingefær og hvidløg, sautér ca. 1 min., og vend rundt. Krydr med lidt salt. Lad salatan køle let af, og skær den groft.

Servering

Anret nudlerne i en skål sammen med den stegte salat. Top med avocado og frisk koriander. Dryp tamaridressingen med rødløg henover, og drys med jordnødder.

-