Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt torskefisk med dampet blomkål og karsecreme

Stegt torskefisk med dampet blomkål og karsecreme

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 blomkål (de grønne blade fjernet)
  • 2 poser ærter
  • ½ bakke tomater (de almindelige – i både)
  • 1 grøn citron (i både)
  • 1 pose gulerødder (skuret og i stave)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • 1 bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • peber
  • salt
  • mel
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. I dag skal du bruge den grønne citron, men er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke det ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.

Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler i en elkedel, og find to gryder, en pande og alle ingredienserne frem.

1. Skyl kartoflerne, og kom i dem gryde med kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg, 12-14 min., og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

2. Pil de grønne blade af blomkålen, og skyl kålen.

3. Varm en stor gryde op, tilsæt smør eller olivenolie, og steg den hele blomkål i 3-4 min.

4. Fyld kogende vand i gryden med blomkål, så det dækker 3-4 cm op ad grydens kant. Tilsæt salt, og damp kålen under låg i 8-10 min. Kom ærterne i gryden, når der er 2 min. tilbage, og lad dem dampe med.

5. Skyl og klargør imens tomater, gulerødder, citron og karse som angivet i ingredienslisten.

6. Anret tomat- og citronbåde samt gulerodsstave på et fad.

7. Tjek fisken for ben, og del den i 4-8 flotte stykker. Vend fiskestykkerne i mel.

8. Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg fiskestykkerne gyldne og akkurat gennemstegte, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt. 

9. Smag imens yoghurten til med salt og peber, og vend karsen i.

10. Afdryp kartoflerne, blomkålen og ærterne.

Servering
Anret stegt fisk, kartofler samt dampet blomkål og ærter på tallerkener. Servér med karsecreme, snackgrønt og citronbåde til at presse over.

-