Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødbedepizza med ricotta og rødløg

2 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne
  • 1 rødløg
  • 1 bæger ricotta
  • ½ bundt timian
  • 2 pizzadeje
  • ½ salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne. I så fald kan du bage dem én ad gangen og fx begynde at spise den første, mens den næste bager. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejene ud fra køl. Skyl al grønt.

Fyld
  1. Skræl rødbederne, og skær dem i ultratynde skiver (evt. på et mandolinjern). Pil løget, og skær det i tynde strimler. Vend rødbeder og løg med lidt olivenolie, eddike og salt.

  1. Rør ricottaen med lidt salt, peber og 2-3 spsk olivenolie. Pluk timianen.

Pizzaer
  1. Rul pizzadejene ud på en melstrøet bordplade, og smør dem med ricotta. Drys med timian, og top med et tyndt lag rødbeder og løg.

  1. Bag pizzaerne i ovnen i 12-15 min. (se køkkentip).

  1. Skær imens salaten i smalle strimler.

Servering

Skær rødbedepizzaerne i trekanter, og kværn sort peber over. Top med salaten, eller nyd den ved siden af.

-