Smoothie bowl med banan, mango, skyr og chia
Opskrift
1 personer
Ingredienser
-
½ mango
-
1 portion frosne bananer (fra dag 1)
-
¼ bæger skyr
-
1 tsk. chiafrø
Sådan gør du
Køkkennote: I en mango sidder den flade sten i midten. Du ordner den lettest ved at skære siderne af, så tæt på stenen som muligt. Skær derefter skrællen af.
Inden du går i gang: Find en blender frem, tag frossen banan ud af fryseren, og skyl mangoen.
1. Klargør mangoen som angivet i køkkennoten, og skær den i tern.
2. Blend frossen banan, halvdelen af mangoen samt skyren, til du har en smoothie. Spæd evt. til med lidt vand, hvis den er for tyk i konsistensen.
Servering
Anret smoothien i en skål, top med resten af mangoen, og drys chiafrøene over.