Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sobanudelsalat med broccoli, grapefrugt, enokisvampe og peanuts

Sobanudelsalat med broccoli, grapefrugt, enokisvampe og peanuts

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Resten af mynten (plukket)
  • 1 snackagurk (i skiver på skrå)
  • ⅓-½ grøn chili (hakket fint)
  • 1 bakke enokisvampe (evt. rod skåret fra)
  • 1 grapefrugt (i mindre stykker – se køkkennote)
  • 1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i grove stykker)
  • 1 pakke sobanudler
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 brev tamari
  • 1 lime (halveret)
  • 1 pose ristede peanuts

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Nogle opskrifter beder om, at man fileterer grapefrugter og derved undgår grapens bitre hinder, hvilket er superlækkert, men også lidt besværligt og tidskrævende. Her er, hvad jeg synes, du skal gøre i stedet:

Skær grapefrugten i 8 både. Skær dernæst frugtbådene fra deres skræller, og skær så de saftige både op i mindre stykker. På den måde undgår man det ubehagelige, direkte møde mellem grapehinde og smagsløg, og man spilder også langt mindre af frugten.

1. Sæt vand over til sobanudler.

2. Skyl og klargør grøntsager, frugt, chili og mynte som angivet i ingredienslisten. Kom mynte, agurk, chili, enokisvampe og grapefrugt i en stor skål, der kan rumme hele retten.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccolien ved høj varme, til den er sprødmør og flot branket, 4-5 min. Smag til med salt.

4. Kom imens nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog dem i 5-6 min. Hæld vandet fra, og skyl nudlerne med koldt vand.

5. Rør en dressing af peanutbutter, tamari, limesaft, 2-3 spsk. olie og 3-5 spsk. vand. Justér konsistensen med vandet – den skal ikke være for tyk.

6. Hak de ristede peanuts, og kom dem i en lille skål.

7. Vend de kogte sobanudler med grøntsagerne i skålen. Tilsæt den stegte broccoli og peanutbutterdressingen, og vend rundt.

Servering
Anret nudelsalaten i dybe tallerkener, og top med hakkede peanuts.

-