Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Squash fritters og kålrisotto med æble og bronzefennikel

2 personer

Ingredienser

  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 1 spidskål
  • 1 pose risottoris
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 1 bakke æg
  • 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
  • 1 æble
  • 1 bundt bronzefennikel

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. hvidvin
Køkkentips

Dejen til squash fritters er ret nem at lave. Den skal have konsistens som en tyk pandekagedej, efter squash og rødløg er tilsat. Tilsæt derefter den angivne mængde spidskål (et par håndfulde ad gangen), til dejen er godt mættet – måske skal du bruge en smule mindre end angivet. Gem i så tilfælde resten til perlebygsalaten.

Inden du går igang

Sæt vand over til bouillon, og skyl frugt og grønt.

Kålrisotto
  1. Rør bouillonen ud i 7-8 dl kogende vand.

  1. Snit spidskålen fint. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg halvdelen af spidskålen i 2-3 min. Tilsæt risottoris, og steg i yderligere 2-3 min.

  1. Tilsæt en sjat hvidvin, hvis du har, og tilsæt så bouillonen lidt ad gangen. Lad risene simre, til de er møre, ca. 20 min. Smag grundigt til med salt og peber.

Squash fritters
  1. Riv squash groft. Pil og snit løg fint.

  1. Pisk æg sammen i en skål. Tilsæt squash, løg og mel [1/2p: 1½-2 dl | 3/4/5p: 2-3 dl]. Rør godt rundt, til dejen er sammenhængende som en pandekagedej. Krydr med salt.

  1. Tilsæt ca. resten af spidskålen (se køkkentip), og vend det hele godt sammen.

  1. Varm olie op på en stor pande, og steg klatter af dejen ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side. Hold squash fritters lune til spisetid.

Pesto og topping
  1. Blend pesto-ingredienserne til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag til med 2-3 tsk. eddike og lidt salt.

  1. Skær æble i mindre tern, og snit bronzefennikel groft.

Servering

Anret squash fritters på tallerkener, og dryp pesto over. Servér kålrisotto toppet med æble og bronzefennikel til.

-