Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte dumplings med gomadressing og lynstegt grønt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pak choy
  • 2 røde palermo-peberfrugter
  • 2 poser mukimamebønner
  • 2 pakker veganske dumplings
  • 2 poser forkogte brune ris
  • 1 bæger gulerødder i strimler
  • 1 pose gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Har du ikke en pande med låg, kan du også stege dine dumplings helt færdige uden damp. Steg dem da (evt. på 2 sider) i 5-6 min. i alt, fra de kommer på panden.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl alt grønt.

Lynstegt grønt
  1. Snit pak choy groft, og skær peberfrugt i strimler.

  1. Varm olie op på en pande, og steg pak choy og peberfrugt ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt mukimamebønner, og steg videre i 2-3 min. Smag til med salt eller soja.

Dumplings
  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg dumplings på den flade side, til de er gyldne, 2-3 min. Tilsæt forsigtigt 1-2 dl vand, og læg låg på panden. Lad dem dampstege under låg, til de er gennemtilberedte, 3-4 min. (se køkkentip).

Ris
  1. Kom ris og ½-1 dl vand i en kasserolle, og kog risene 2-3 min. under låg. Hæld overskydende vand fra.

Servering

Anret ris på tallerkener, og top med lynstegt grønt. Anret stegte dumplings ved siden af, og drys med gulerødder. Dryp med gomadressing, og servér.

-