Stegte ris med æg, mukimamebønner, jordnøddedressing og agurksalat
Ingredienser
- 1 madagurk
- 1 calçot-løg
- 2 fed hvidløg
- 1 lime
- 1 pose jordnøddesmør
- ½ pose mini-gulerødder
- ½ bundt koriander
- ¼-1 rød chili
- 1 portion kogte hvide jasminris
- 1 pose mukimamebønner
- 1 bakke æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 4.
Skyl frugt og grønt.
Skræl evt. agurk, flæk den, og skær den i skiver. Snit calçot-løg fint.
Vend agurk og 1-2 spsk. løg (efter smag) sammen med lidt olie og lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.
Riv eller pres 1 fed hvidløg. Halvér limefrugt. Rør hvidløg med jordnøddesmør og limesaft i en skål, og spæd til med 2-3 spsk. koldt vand fra hanen, til dressingen er som tynd yoghurt.
Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i korte stave. Hak koriander. Hak det andet fed hvidløg fint. og hak chili fint.
Varm en stor pande op med lidt olie, og steg gulerødderne i 3 min. Tilsæt ris, resten af løget og mukimamebønner, og steg i 4-5 min. Vend hvidløg, chili og koriander i risene, og krydr med salt og peber. Læg de stegte ris på et fad, og tør panden af – eller brug en anden pande.
Varm panden op med lidt olie, slå æggene ud på panden, og steg dem i 3 min. Vend dem evt. om, og steg dem 1 min. på den anden side.
Anret de stegte ris på en tallerken, og top med æg. Anret agurkesalaten ved siden af, og dryp retten med jordnøddedressing.