Ristede kikærter og baba ganoush med spidskommen, peberfrugt og chili
Opskrift
Ingredienser
-
1 løg med top
-
2-3 fed hvidløg
-
2 røde peberfrugter
-
½-1 chili
-
1 tsk. spidskommen
-
1 portion kogte kikærter
-
2 fuldkornspitabrød
-
1 bæger yoghurt
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
eddike
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader.
Aubergine
Skyl auberginerne og flæk dem på langs. Rids skærefladerne på kryds og tværs, dryp med olivenolie og krydr med salt. Læg auberginerne sammen igen og bag dem i ovnen i 25-30 minutter.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og afdryp. Pil løg og hvidløg. Flæk løg, 1 fed hvidløg og begge peberfrugter, og skær det hele i smalle både. Hak chili fint.
Ristede kikærter
Varm en stor pande godt op med olivenolie. Sautér løg, hvidløg og peberfrugt i 4-5 minutter og drys med spidskommen.
Dræn vandet fra de kogte kikærter og kom dem med på panden. Steg dem sprøde og gyldne ved jævn varme i 8-10 minutter. Smag til med salt, peber og chili.
Baba ganoush
Skrab indmaden ud af auberginerne med en ske, hak den let, og smag til med 1-2 pressede fed hvidløg, olivenolie, 1-2 spsk. eddike, salt og peber.
Pitabrød
Stænk pitabrødene med lidt vand og lun dem i ovnen i 3-4 minutter.
Servering
Kom yoghurten i en lille skål. Server ristede kikærter med baba ganoush, lune pitabrød og yoghurt.