Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Asiatisk kylling i kokossauce med grøntsager og ris

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½ pose gulerødder
  • 1 calçot-løg
  • 3 tomater
  • 1 bundt grønkål
  • 2 pakker kyllingeoverlår uden ben
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 dåse kokosmælk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Det kan virke underligt med mel i en asiatisk sauce. Årsagen er, at det er dejligt, at saucen får lidt cremet konsistens. Du kan også bruge lidt maizena rørt i koldt vand i stedet.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, calçot-løg, tomat, grønkål

Håndfuld 3: Kylling

Håndfuld 4: Ris, mel

Fedt: Olivenolie, kokosmælk

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, bangkok-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl risene grundigt, og skyl alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Grøntsager
  1. Skræl og skær gulerødder i grove stave. Snit calçot-løg i skiver. Skær tomat i tern. Pluk og hak grønkål fint.

Asiatisk kylling i kokossauce med grøntsager
  1. Skær kylling i strimler.

  1. Opvarm en pande med olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg gulerødder og kylling i 3-4 min. Drys med ½-1 spsk. mel og bangkok-krydderi, og tilsæt tomat, kokosmælk og ½-1 dl vand, til kød og grønt akkurat er dækket. Lad det koge i 6-7 min.

  1. Kom ca. ⅔ af grønkålen i gryden (gem resten til topping). Lad grønkålen koge med i 2-3 min. Smag til med salt, peber og evt. mere bangkok-krydderi.

Topping af grønkål
  1. Kom resten af grønkålen i en skål, drys med lidt salt, og knug den let. Vend kålen med snittet calçot-løg, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.

Servering

Anret asiatisk kylling i kokossauce med grøntsager og ris, og top med sprød grønkål.

-