Bagt filet af gris med kartofler, asparges og tomatsalat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt grønne asparges
- 1 pakke svinefilet
- 4 tomater
- 1 bakke karse
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx balsamico)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Halvér kartoflerne og vend dem med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og bag kartoflerne i ovnen, til de er gyldne og møre, 30-35 min.
Skær evt. træede ender af asparges, og skær tomat(er) i tern til salat.
Varm en pande op, tilsæt olie og brun filet a la mørbrad på alle sider, 2-3 min. per side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.
Læg filet a la mørbrad ved siden af kartoflerne på bagepladen, og bag den i ovnen til den er gennemtilberedt, 15-20 min. (efter tykkelse). Lad den hvile 5 min. efter endt bagning.
Vend tomattern med lidt olivenolie og en smule eddike – gerne balsamico – i en skål. Krydr med salt.
Klip karsen. Rør creme fraiche med karse, og smag til med lidt salt.
Tør panden fra filet a la mørbrad hurtigt over, og varm den op igen. Tilsæt olie og steg asparges, til de er sprødmøre, 2-3 min.
Skær filet a la mørbrad ud i tynde skiver, og anret på tallerkener sammen med kartofler og asparges. Servér tomatsalat og karsedressing til.