Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagte auberginer, tomat og squash med dressing og hummus

2 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • ½ pose gulerødder
  • 1 squash
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 pesto-kit (ramsløg/spinat/solsikkekerner)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 citron
  • 1 rulle hummus

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller vineddike)
Køkkentips

Japan-snit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af gulerødder. Tag en gulerod, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter guleroden ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og kog lidt vand op til bønner. Skyl frugt og grønt. Tag hummus ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved spisetid.

Bagte auberginer
  1. Halvér aubergine på langs, og skær et rudemønster ca. ⅓ ned i auberginekødet med en lille skarp kniv. Læg dem på en bageplade med bagepapir med skærefladen opad, og pensl let med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk.]. Bag aubergine i 20-25 min., til de har en fin, lysebrun overflade.

Bagte krydrede grøntsager
  1. Skrub eller skræl gulerødder. Skær gulerødder og squash ud i stykker af 2-3 cm i 'japan-snit' (se køkkentip). Vend gulerødder, squash og hele cherrytomater med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk.] og lidt salt i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen i 15 min. Vend grøntsagerne med 1-2 tsk. istanbul-krydderiblanding og lidt salt, og bag dem i yderligere 5 min.

Tilbehør
  1. Blend pesto-kittet med yoghurt til en fin, ensartet, grøn og kold sauce. Krydr med salt og peber.

  1. Halvér citron. Rør hummus blød i en skål. Smag evt. til med lidt citronsaft, eller rør med lidt vand, hvis du synes, hummussen er lidt for tyk.

Servering

Anret aubergine på tallerkener, dryp med citronsaft, og krydr med salt. Servér med grøn sauce til at dryppe over og bagte grøntsager og hummus ved siden af.

-