Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Boller i karry med himalayaris

Boller i karry med himalayaris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 400 g himalayaris
  • 1-3 spsk. karry
  • 2 spsk. olivenolie
  • 250 g pastinakker
  • 2 dl vand eller mælk
  • 100 g løg
  • 2 æg
  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 2 spsk. hvedemel
  • Salt og peber
  • 2-3 æbler
  • havsalt og peber
  • 4-500 g gulerødder

Sådan gør du

Livretter I og Livretter II Uge 1211 - dag 1 Rør det hakkede kød med salt og peber, til farsen er sej i ca. 1 min. Tilsæt mel og hakket løg og rør igen. Tilsæt væsken og saml med æg, ét af gangen og rør det sammen. Stil farsen tildækket i køleskabet i 15-30 minutter. Skyl risene i koldt vand og kom i 8 dl kogende vand. Kog i 20-25 minutter og lad dem trække under låg i 5 minutter. Krydr med salt. Kog en gryde vand med stor overflade op og tilsæt salt. Tilsæt evt. også hel sort peber, timian, laurbær, hvidløg og en smule frisk chili i kogevandet. Rør farsen godt igennem. Dyp en spiseske i det kogende vand og form farsen til en lille bolle med ske og hånd. Læg den i det kogende vand. Skru ned for varmen, når alle bollerne er i gryden og kog bollerne sagte til de føles faste, ca. 8-10 min. Tag kødbollerne op med en hulske og læg dem til afdrypning i en sigte. Kog dem evt. af et par omgange. Riv eller skær gulerødderne i stave. Sovs: Kom olien i en gryde. Hak løg, pastinak og æbler og sauter dem uden at de tager farve. Tilsæt karry og lad det sautere med i et par minutter. Drys melet over og rør til det er helt opsuget. Sigt lidt kogevand ned i gryden under konstant piskning så det ikke klumper. Tilsæt resten af kogevandet og lad saucen koge ved svag varme, ca. 5 min. Smag til og blend evt. saucen med en stavblender, varm kødbollerne i saucen og server med ris og gulerødder, revne eller i stave. Søren Ejlersen
-