Chili con carne med creme fraiche, sprødt spidskål og brød
Ingredienser
- 1 rulle chili con carne
- 1 karton mosede tomater
- ½-1 rød chili
- ½ spidskål
- 1 citron
- 1 tomat
- ½ baguette
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Håndfuld 1+2: Tomat, mosede tomater, spidskål
Håndfuld 3: Chili con carne
Håndfuld 4: Baguette
Fedt: Olivenolie, creme fraiche
Smagsgivere: Salt, sort peber, chili, citron
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem til baguette. Skyl frugt og grønt.
Kom chili con carne og mosede tomater i en gryde, og kog det op. Tilsæt evt. lidt vand, hvis du synes, og lad retten simre, til chili con carnen er gennemvarm, ca. 10 min. Smag til med salt og peber.
Snit chili fint. Snit spidskål i tynde strimler, og skær citron i kvarte. Skær tomat i små tern, og kom dem i en skål til topping.
Kom kålen i en skål, drys med lidt salt, og knug den let. Vend kål med chili, lidt citronsaft og olivenolie.
Varm baguette i ovnen i 6-8 min., eller på en brødrister, til det er sprødt og varmt.
Anret chili con carne i en dyb tallerken, og top med creme fraiche og tomattern. Brug lunt baguette til at dyppe i, og spis spicy spidskål til. Dryp med citronsaft efter smag.