Chili con carne med perlebyg og creme fraiche
1 personer
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 1 rulle chili con carne
- 1 citron
- ½-1 bundt koriander
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Perlebyg
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Chili con carne
Skær peberfrugt i tern. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg peberfrugt i 2-3 min.
Tilsæt chili con carne og evt. lidt vand, og kog det op. Lad retten simre, til peberfrugten er mør, og chili con carnen er gennemvarm, ca. 10 min. Smag til med sort peber og evt. lidt salt.
Skær citron i både, og hak koriander. Kom begge i skåle til servering.
Servering
Anret perlebyg i den ene side af en dyb tallerken, og anret chili con carne ved siden af. Dryp med citronsaft, og top med creme fraiche og koriander.