Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet kartoffelsalat med koldrøget mørksej, grønkål og æble

Cremet kartoffelsalat med koldrøget mørksej, grønkål og æble

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (skuret)
  • 2 æbler (i tynde både)
  • ½ bundt grønkål (ribbet og finthakket)
  • 1 pakke koldrøget mørksej
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • ½-1 brev dijonsennep

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Kog evt. alle kartoflerne i dag, og gem halvdelen af de kogte kartofler til dag 4.

Når du skal skære din koldrøgede mørksej, så brug en skarp kniv. Træk skindet af fisken, og skær skiverne 2-3 mm tykke. Hvis du oplever, at fisken klistrer fast til kniven, så fugt bladet med lidt vand eller neutral olie.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skur kartoflerne imens.

2. Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog kartoflerne møre under låg, ca. 15 min. Lad dem trække færdige i vandet i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør æblerne og grønkålen som angivet i ingredienslisten. Kom æblebådene i en skål til servering.

4. Drys kålen med ½ tsk. salt og ½ tsk. sukker, og kram den godt med hænderne. 

5. Skær fisken i tynde skiver (se køkkennote).

6. Hæld vandet fra kartoflerne, og gem halvdelen til dag 4 i en lufttæt beholder med låg.

7. Skær resten af de kogte kartofler i tern. 

8. Smag yoghurten til med sennep, salt og peber, og vend den med kål og kartoffeltern.

Servering
Anret den cremede kartoffelsalat på tallerkener, og top med æble og koldrøget mørksej.

Mellemmåltider

I dag får du skyr, pærer, mandler og snackgrønt til mellemmåltid.

1 bæger skyr
2 pærer
2 poser mandler
1 bakke cherry-blommetomater
1 agurk (i stave)

-