Dahl med yoghurt og appelsinglaserede gulerødder
2 personer
Ingredienser
- 1 rulle dahl
- Resten af gulerødderne
- 1 bundt koriander
- 1 appelsin
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Smør
Inden du går igang
Skyl frugt og grønt.
Dahl
Kom dahl i en gryde, og kog den op. Lad dahlen simre ca. 10 min.
Glaserede gulerødder
Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Hak koriander groft.
Varm en pande op med lidt olie, og steg gulerødderne møre 5-6 min. ved middel varme, uden at de tager for meget farve.
Tilsæt en god klat smør, lidt salt, og saften fra appelsinen. Lad det hele koge sammen 1-2 min., så saften tykner lidt om gulerødderne.
Kom gulerødder og overskydende sauce på et lille fad, og drys med koriander.
Servering
Anret dahlen i dybe tallerkener, top med yoghurt, og servér glaserede gulerødder til.