0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Falafler i pitabrød med krydrede tomater, kål og yoghurt

Falafler i pitabrød med krydrede tomater, kål og yoghurt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ½ spidskål (snittet)
  • 1 citron (i både)
  • ¼-½ brev spidskommen (efter smag)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bakke cherrytomater
  • 2 rødløg (i slanke både)
  • 1 bæger falafelfars
  • 2 pakker pitabrød
  • 1 bæger yoghurt naturel

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Vores falafelfars er fremstillet i samarbejde med Løgismose, og opskriften er udviklet af Aarstidernes kokke. Jeg håber, at du bliver lige så vild med den, som vi er. Brug gerne rigeligt med olie, når du steger dine falafler (skift evt. olivenolien ud med en smagsneutral olie), så bliver de bedst.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Anret spidskålen og citronbådene på et fad.

2. Kom 1 dl eddike og 1 dl sukker i en kasserolle, og tilsæt lidt spidskommen. Kog lagen op, til sukkeret er smeltet.

3. Kom hvidløg og de hele cherrytomater i eddikelagen, og lad det simre i 1-2 min. Tilsæt rødløg, og lad det hele simre i yderligere 2-3 min. Sluk for varmen, og lad tomater og løg trække i lagen indtil servering.

4. Tænd ovnen på 200 grader, eller find en brødrister frem til pitabrød.

5. Form falafelfarsen til små, runde falafler med en våd ske og en fugtig håndflade.

6. Varm en pande op med rigeligt olie, og steg falaflerne gyldne og gennemstegte, 5-7 min. i alt. Vend dem et par gange undervejs.

7. Varm pitabrødene i ovnen i 3-4 min., eller læg dem på en varm brødrister.

Servering
Sæt det hele på bordet, og fyld selv de lune pitabrød med falafler, syltede løg og tomater, sprød kål og yoghurt. Dryp med citronsaft.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her