Falafler i wraps med stegt aubergine, salat og yoghurt
Opskrift
Ingredienser
-
½ portion kikærter (iblødsat dagen før - gem halvdelen til dag 3)
-
1 løg
-
⅓ citron
-
½ hjertesalat
-
1 bæger yoghurt naturel
-
2 tortilla-wraps
Tjek at du selv har
-
Havsalt og sort peber
-
vegetabilsk olie
-
mel
-
bagepulver
-
spidskommen
Sådan gør du
Aubergine
Skær auberginen i ½ cm tykke skiver, drys dem med lidt salt og afdryp i en sigte.
Falafler
Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne. Kom halvdelen af de rå kikærter i en blender med det vand, der hænger ved dem. Gem resten, i friskt vand, på køl til dag 3.
Hak løg og 2 fed hvidløg groft. Kom løg og hvidløg i blenderen og kør det hele til en grov mos. Rør 2-3 spsk. mel og evt. 1 tsk. bagepulver i, det gør falaflerne sprøde. Krydr med salt, lidt reven citronskal og -saft og 2-3 tsk. spidskommen. Farsen skal være fast, men sammenhængende. Tilsæt evt. 1-2 spsk. vand hvis den er for tør.
Grønt og dressing
Skyl salat og tomater og afdryp. Snit salat i tynde strimler og skær tomaterne i tern, og kom begge dele på et fad. Rør yoghurten med 1 fed presset hvidløg, salt, peber og lidt spidskommen.
Falafler
Varm 3 dl vegetabilsk olie op i en jerngryde. Form falafelfarsen til små kugler med en ske, pres dem godt mod håndfladen så de hænger sammen, og steg dem sprøde og gyldne i olien i 3-4 minutter. Afdryp dem derefter på køkkenrulle. Dup aubergineskiverne med papir og kom dem i olien. Steg dem gyldne et minut eller to og afdryp.
Servering
Lun wrapsene på en tør pande. Servér falaflerne i wraps sammen med stegt aubergine, salat og dressing.