Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefilet med ovnkartofler og vandmelonsalat med feta

Fiskefilet med ovnkartofler og vandmelonsalat med feta

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i grove tern)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket)
  • ½-1 vandmelon (i mundrette tern)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 pakke fetaost
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • peber
  • smør
  • mel (fx rugmel)

Sådan gør du

Køkkennoter: Det er ikke sikkert, at du skal bruge hele vandmelonen til salaten. Måske kan I ikke spise så meget. Nyd da resten som snack til morgenmaden eller madpakken i morgen!

Retten i dag tager måske lidt længere end 30 min. at lave, men heldigivs er det meste af tiden i ovnen.

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Skyl og klargør kartofler og rosmarin som angivet i ingredienslisten.

3. Vend kartoffeltern med lidt olivenolie og salt, og kom dem i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen i 25-30 min., til de er gyldne og møre. Drys rosmarinen over kartoflerne, når der er 10 min. tilbage af bagetiden.

4. Skyl og klargør imens agurk, melon og chili som angivet i ingredienslisten.

5. Vend melon- og agurketern sammen, og anret salaten på et fad. Top med brud af feta, chili efter smag, olivenolie, salt og peber.

6. Soigner fisken, og dup fiskefileterne tørre. Vend dem i mel. 

7. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg fiskefileterne gyldne og lækre, 1-1½ min. på hver side. Krydr med salt.

Servering
Anret fiskefileter med ovnbagte kartofler, og nyd vandmelonsalaten til.

-