Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefileter med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter og citron

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ citron
  • ½ pose gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 bundt purløg
  • 2 bundter palmekål
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt
  • ½-1 brev madraskarry
  • 2 poser ærter
  • 1 pakke fladfiskefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
  • Mel eller rasp
Køkkentips

Brug eventuelt citronpeber til fisken, hvis du har. Eller riv en smule citronskal i mel/rasp til panering.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, palmekål, ærter, æble

Håndfuld 3: Fiskefileter

Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, smør, græskinspireret yoghurt

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, purløg, madraskarry

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Grøntsagsremoulade og råkost
  1. Skær citron i både, og gem dem til servering. Skræl og riv gulerødder groft. Skær det ene æble i små tern, og skær det andet i tynde både. Snit purløg. Pluk og hak palmekål.

  1. Rør yoghurt med æbletern og ⅓ af de revne gulerødder. Smag til med en smule karry, salt og peber.

  1. Vend resten af de revne gulerødder med palmekål, æblebåde, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og sort peber.

Smørdampede ærter og purløgs-kartofler
  1. Varm smør [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.] op i en gryde, og lad det smelte. Tilsæt ærter og koldt vand [1/2/3p: 3 spsk. | 4p: 4-5 spsk.], og læg låg på. Lad det dampe i 2 min. Vend med lidt purløg, salt og sort peber.

  1. Vend kartofler med lidt purløg, salt og smør [1p: ½ spsk. | 2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.].

Fiskefileter
  1. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr med salt og sort peber, og vend i mel eller rasp.

  1. Varm smør [1p: 1 spsk. | 2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.] op på en pande, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.

Servering

Spis fiskefileter med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter, kartofler, citronbåde og råkost med palmekål og æble.

-