Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra PescetarKassen: Rejer i lime og chili med stegt peberfrugt, sesam og ris

Fra PescetarKassen: Rejer i lime og chili med stegt peberfrugt, sesam og ris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 lime (skallen revet, resten halveret)
  • ½-1 chili (i tynde skiver)
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 pakke rejer
  • 2 stilke korianderfrø (plukket)
  • 1 palermo-peberfrugt (i tynde strimler)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1 squash (i tynde skiver)
  • 1 bundt bladbeder (skåret groft)
  • 1 pose ristet sesam

Tjek at du selv har

  • olivenolie eller kokosolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i ca. 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør lime, chili og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Pres limesaften ned i en stor skål (der skal være plads til de stegte rejer), og rør den sammen med chili og limeskal.

4. Varm lidt olie godt op på panden, og steg hvidløget i et par sekunder ved meget høj varme. Kom rejerne på panden, og steg i 1-2 min.

5. Vend rejerne med marinaden i skålen, og lad dem marinere indtil spisetid.

6. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og korianderfrøene som angivet i ingredienslisten. Kom korianderfrøene i en lille skål til servering.

7. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg peberfrugt, løg og squash ved høj varme i et par minutter. Tilsæt bladbederne, og steg, til det lige akkurat falder sammen. Smag til med salt og peber.

8. Anret de stegte grøntsager på et fad, og kom rejer og marinade henover. Drys med ristet sesam.

Servering
Servér stegte grøntsager og marinerede rejer med kogte ris, og top med korianderfrø.

-