Grillet oksekød med gnocchi og grøntsags-tomatsauce med oregano
Ingredienser
- 3 hvidløgsfed
- 2 squash
- 2 røde peberfrugter
- ½-1 bundt frisk oregano
- 1 pakke flanksteak
- 1 pakke gnocchetti
- 1 karton mosede tomater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Gnocchetti er en skøn italiensk klassisker, som man kan koge eller stege, alt efter smag og behag. De findes i mange varianter, men laves typisk af kogte eller bagte kartofler, hvedemel og æg.
I dag skal dine gnocchetti steges i olivenolie og gives lidt smør og hvidløg efterfølgende – det giver dem en lækker smag.
Skyl alt grønt.
Pil og hak hvidløg fint. Skær aubergine i mindre tern. Skær ligeledes squash og peberfrugt i tern, og pluk oregano.
Varm olivenolie op på en rummelig (gerne højsidet) pande, og steg aubergine gylden og mør i 4-5 min. Tilsæt halvdelen af hvidløget det sidste minut, og krydr med salt og peber. Tag det af panden, og tør panden af – den skal du bruge til flanksteak.
Varm olie op i en gryde, og steg squash og peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt oregano, ½ dl vand og tomatsauce. Lad det koge ved jævn varme, 5-6 min. Smag til med salt, peber og evt. et par dråber eddike.
Varm panden fra aubergine op igen, tilsæt olie, og steg flanksteak i 8-10 min. i alt, eller til den er gylden og rosastegt/gennemstegt efter smag. Vend den et par gange undervejs, og krydr med salt og peber.
Lad flanksteaken hvile i 3-4 min., og skær det efterfølgende ud i tynde skiver (på tværs af fibrene).
Varm en pande op (brug evt. den fra flanksteak), tilsæt olie, og steg gnocchetti ved jævn varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Tilsæt herefter en klat smør samt resten af hvidløget til panden, og sving det hele godt rundt over varmen, ca. 1 min., til smørret er smeltet.
Anret stegt gnocchetti i dybe tallerkener, og top med grøntsags-tomatsauce, skiver af flanksteak og stegt aubergine. Drys evt. med lidt frisk oregano.