Hakkebøf med rødbede-quinoasalat og æblesalsa
Opskrift
Ingredienser
-
Alle rødbederne
-
1 æble
-
1 citron
-
1 bundt kruspersille
-
1 porre
-
1 pakke hakket oksekød
-
1 portion quinoa (kogt på dag 2)
-
1 bæger topping (fennikel og rødkål)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
HUSK
Til i morgen: Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med koldt vand. Lad bønnerne stå tildækket på køl natten over.
Inden du går i gang: Sæt vand over til rødbeder, og skyl grøntsager, persille og frugt.
Rødbeder og æblesalsa
1. Kom rødbederne i en gryde, og dæk med kogende vand. Kog rødbederne i ca. 30 min., til de er møre, og afkøl dem let.
2. Skær æblet i små tern, og hak persillen. Riv citronskallen, og halvér dernæst citronen. Vend æbleternene med citronskal og hakket persille.
Hakkebøffer og porre
3. Skær porre i tynde skiver – både den hvide og grønne del. Pil og skær hvidløg i tynde skiver.
4. Form kødet til 2 hakkebøffer, og krydr med salt og peber.
5. Opvarm en (slip let-)pande, kom 1 tsk. olie på, og lynsteg porre og hvidløg i ca. 3 min. Krydr med salt og peber, og kom det på en tallerken.
6. Varm panden op igen, kom 1 tsk. olie på, og steg hakkebøfferne i ca. 3 min. på hver side, til kødsaften er klar.
Rødbede-quinoasalat
7. Gnub skindet af rødbederne, skær dem i mindre tern, og vend dem med den kogte quinoa og toppingen fra bægeret. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Servering
Anret rødbede-quinoasalat på tallerkener, top med æblesalsa, og nyd hakkebøffer med porre til.