Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Helstegt blomkål med za'atar og lun mungbønnesalat med dild

Helstegt blomkål med za'atar og lun mungbønnesalat med dild

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mungbønner
  • 1 citron (halveret til at presse – gemt fra dag 1)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 2 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 bundt dild (hakket groft)
  • ½-1 brev za'atar

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Helstegt blomkål er fantastisk – både at spise og at se på! Det tager lidt tid i ovnen, men ikke meget tid, før det sættes ind. Hvis Babette skulle have lavet sit gæstebud for et selskab af veganere, havde helstegt blomkål været en del af menuen.

Ovne er forskellige, ligesom der er forskel på, hvor brunet man kan lide sin blomkål. Tiderne i opskriften giver et lyst, gyldent og mørt blomkål i en almindelig hjemmeovn. Har du en kraftig ovn, tager det måske lidt kortere tid, og kan du lide din blomkål mørkere, tager det måske 5-10 min. længere. Tjek, at blomkålen er helt mør, ved at stikke en stegenål eller lille kniv gennem stokken.

1. Tænd ovnen på 235 °C varmluft.

2. Sæt vand over til blomkål og mungbønner, fx i en elkedel.

3. Fjern de grønne blade fra blomkålen, skyl den, og damp den hel under låg i en gryde med 5 cm letsaltet vand i bunden, til buketterne er møre, ca. 5 min.

4. Tag blomkålen op af gryden, og kom den i et ovnfast fad. Lad den dampe af et par minutter, dryp den med olivenolie, og drys med salt. Bag blomkålen i ovnen i 25-30 min., til den er smukt brunet.

5. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i kogende vand (1 del bønner til 2 dele vand). Kog dem møre i ca. 20 min., og smag til med salt.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, dilden og citronen som angivet i ingredienslisten.

7. Rør en dressing af ½ dl olivenolie og saften af 1 citron. Smag til med salt.

8. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og hvidløg, til det er mørt, 3-4 min.

9. Afdryp mungbønnerne. Tilsæt de kogte mungbønner og dilden til gryden med løg, vend det godt sammen, og smag til med salt og peber.

Servering
Server blomkålshovedet helt i fadet, og drys det godt med za'atar. Skær det ud med en kniv eller en stor ske, krydr stykkerne ved bordet med salt og sort peber, og dryp med citrondressingen. Server den lune mungbønnesalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her