Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvemedaljon og bønnefrikassé med peberfrugt, gulerødder og ramsløg

1 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 tomat
  • 3-4 blade ramsløg
  • ½ portion kogte hvide bønner
  • 1 kalvemedaljon

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Jeg angiver ikke mængde på eddike i tilsmagningen af denne ret, for syren er forskellig i forskellige typer af eddike. Vineddike er fx mere syrlig end æbleeddike, som er en af de mildeste eddiker. Sherryeddike, som er meget velegnet til denne ret, er en af de syrligste af alle eddiker, også mere syrlig end vineddike.

Generelt foreslår jeg at tilsmage med relativt meget eddike i retter med bælgfrugter. Syren neutraliserer bælgfrugters lidt melede fornemmelse, og det gør retterne mere friske og spændende. De næsten rå ramsløg samt mange grøntsager er også med til at friske bælgfrugtretter op.

Tænk ikke på kalorieindholdet i eddiken, når du smager til – det er så lille, at det ikke vil gøre nogen forskel.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Bønnefrikassé
  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tern a 1 cm. Skær peberfrugt i tern a 1 cm. Skær tomat i tern. Snit ramsløg.

  1. Varm en sautérgryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og sautér peberfrugt og gulerødder i 3-4 min. Vend de kogte hvide bønner i gryden, og varm det igennem i 2 min.

  1. Vend ramsløg og tomater i gryden, og lun det hele sammen i 1 min. Træk gryden fra blusset, og smag grundigt til med salt, peber og eddike – lad retten være frisk og syrlig (se køkkentip).

Kalvemedaljon
  1. Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kalvemedaljon i ca. 2 min. på hver side, til kødet er gyldent og rosastegt. Krydr med salt og peber.

  1. Lad kalvemedaljonen trække i 2 min. på et skærebræt, og skær den i tynde skiver inden servering.

Servering

Spis bønnefrikassé med kalvemedaljon til.

-