Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvesteaks med svampe og søde kartofler

Kalvesteaks med svampe og søde kartofler

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 søde kartofler
  • 1 løg med top
  • 1/3 bundt rosmarin
  • 1 bakke champignon
  • 1 bakke østershatte
  • 100 g tomater
  • 200 g kalvesteaks
  • 1 spsk. + 3 tsk olivenolie
  • Havsalt og sort peber

Sådan gør du

Søde kartofler Tænd ovnen på 200 grader. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Kom dem i en bradepande, vend med 1 spsk. olie, salt, peber og plukket rosmarin. Sæt fadet i den varme ovn og bag dem møre i 10-15 minutter.   Grøntsager Pil hvidløg og løg med top og snit dem fint. Rens svampene og del dem i mindre stykker. Skyl tomaterne og skær dem i tern. Vend tomaterne med de søde kartofler og bag dem med de sidste 5 minutter.   Stegte svampe og steaks Varm lidt olie op på en pande og steg svampene gyldne heri. Krydr med salt og peber. Rengør panden og steg kalvesteaksene i lidt olie, ca. 1 minut på hver side. Krydr med salt og sort peber.   Servering Servér kalvesteaks med bagte søde kartofler og tomater samt de ristede svampe.
-