Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelpizza med timian, rødløg og frisk mozzarella

Kartoffelpizza med timian, rødløg og frisk mozzarella

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • 1 mozzarella
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • Alle kartoflerne (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 rødløg (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • ½ bundt timian (plukket)
  • ½-1 hjertesalat (delt i blade)
  • Alle gulerødderne (i stave)
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mel
  • sennep

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaen på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

HUSK
Til i morgen: Kom kikærterne i en skål. Dæk med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til dag 2.

Pak desuden rødbederne ind i et stykke bagepapir, og læg dem i et ovnfast fad. Bag dem møre i ovnen ved 230-250 °C, 20-40 min. alt efter størrelse. Køl dem derefter ned, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2.

1. Tag pizzadejen og mozzarellaen ud af køleskabet, og tænd ovnen på 250 °C.

2. Pil hvidløgsfeddet, pres det ned i en skål, og rør det med 2 spsk. olivenolie.

3. Skyl og klargør kartofler, rødløg og timian som angivet i ingredienslisten.

4. Rul pizzadejen ud på et stykke bagepapir, som er drysset med lidt mel. Fordel kartoffelskiverne på pizzabunden, og top med rødløg og timian.

5. Bryd mozzarellaen i mindre stykker, og fordel osten på pizzaen. Dryp med hvidløgsolien, og krydr med salt og peber.

6. Løft forsigtigt pizza samt bagepapir over på en bageplade (se køkkennote). Sæt pladen i ovnen, og bag pizzaen sprød og gylden, 8-10 min.

7. Skyl og klargør imens salaten og gulerødderne som angivet i ingredienslisten.

8. Rør en dressing af 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. citronsaft, ½ tsk. sennep og lidt salt.

Servering
Skær den friskbagte pizza i trekanter, og spis den rygende varm. Nyd gulerødder og salatblade til som snackgrønt, og dryp med dressingen efter smag.

-