Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Langefilet med krydret linse-tomatsauce, grønkål og yoghurt

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • ½ pose gulerødder
  • Alle RAF-tomaterne
  • 1 pose røde linser
  • 1 bundt grønkål
  • ½-1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 madagurk
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½ citron
  • 2 pakker langefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I dag får du nogle af de smukke rød-grønne RAF-tomater. RAF-tomaten er en helt særlig tomat, der er stor, knudret og ofte ikke særlig rød. Når RAF-tomaten er moden er den stadig meget grøn sammenlignet med andre tomater og efter et par dage kan den blive lidt blød. Det er dog ikke et tegn på, at den er blevet dårlig og det betyder absolut heller intet for smagen.

Inden du går igang

Skyl linser samt frugt og grønt.

Krydret linse-tomatsauce
  1. Pil løg og hvidløg. Hak løg, og skær hvidløg i tynde skiver. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i tern. Skær tomater i tynde både.

  1. Varm en rummelig gryde op med lidt olie. Sautér løg i 2-3 min. Tilsæt gulerødder, linser, hvidløg og tomater, og sautér i 1-2 min.

  1. Spæd til med vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl]. Kog op, og lad hele herligheden simre i ca. 10 min.

  1. Rib imens grønkål, og hak den groft. Vend grønkålen i gryden med linser, og lad det simre sammen med låget på skrå, ca. 5 min.

  1. Smag linse-tomatsauce til med bali-krydderi og salt. Spæd til med mere vand, hvis linserne har suget det hele – retten skal være juicy.

Agurk i yoghurt
  1. Skræl agurk, og skær den i små tern. Vend agurk sammen med yoghurt i en skål, og smag til med lidt salt og peber.

  1. Skær citron i både, og læg dem på en lille tallerken til servering.

Stegt lange
  1. Krydr fisken med salt og peber. Varm en pande op med lidt olie, og steg fisken i ca. 4 min. på den ene side. Vend fisken forsigtigt om, og steg den i 2 min. på den anden side.

Servering

Anret linse-tomatsauce i dybe tallerkener, og top med stegt lange. Dryp citronsaft over efter smag, og top med agurk i yoghurt.

-