Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i æblesauce med ris, ærteskud og snackgrønt

Kylling i æblesauce med ris, ærteskud og snackgrønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 palermo-peberfrugt (i både)
  • 1 æble (i tynde både)
  • 2 bægre kylling i æblesauce
  • 2 poser ærter
  • 1 pose ærteskud

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg kan godt lide at vende æblebådene i en smule hvidvinseddike. Det er godt til den sødlige ret og de søde ærter, men det er ikke et must.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og æblet som angivet i ingredienslisten. 

4. Kom cherrytomater, peberfrugtbåde og æblebåde i hver sin lille skål til snackgrønt, og vend evt. æblebådene med en smule eddike (se køkkennote).

5. Kom kylling i æblesauce i en gryde, og varm det igennem i 6-7 min.

6. Vend ærterne i gryden med kylling i æblesauce, og lad dem simre med i yderligere 1-2 min. Smag til med salt og peber.

Servering
Anret de kogte ris i dybe tallerkener, og top med kylling i æblesauce, æblebåde og ærteskud. Server snackgrønt til.

-