Tarteletter med kyllingefrikassé og råmarineret hjertesalat
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 bæger kyllingefrikassé
-
1 pose ærter
-
1 hjertesalat (skåret i kvarte på langs)
-
1 grøn citron (i både)
-
1 bundt dild (hakket groft)
-
½-1 pakke tarteletter
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og find ingredienserne til dagens opskrift frem, mens den varmer op.
1. Kom kyllingefrikasséen og ærterne i en gryde, vend rundt, og varm det stille og roligt op, 6-8 minutter ved middel varme.
2. Skyl og klargør salaten, citronen og dilden som angivet i ingredienslisten.
3. Varm tarteletterne i ovnen i 3-4 minutter.
4. Vend de kvarte salathoveder med saften af ½ citron, 2 spsk. olivenolie og en smule salt.
5. Smag frikasséen til med salt og peber inden servering.
Servering
Fyld de lune tarteletter med kyllingefrikassé med ærter, top med hakket dild og lidt friskklippet karse, og server råmarineret hjertesalat til.