Lynstegt grønt med lime og panang-sauce
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- ½ pose gulerødder
- 1 pak choy
- 2 rødløg
- 1 lime
- 1 pose panang-pasta
- 1 dåse kokosmælk
- 1 pose grønne bønner
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesamolie)
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Snit pak choy groft. Pil og skær rødløg i tynde både. Riv limeskal fint.
Varm lidt olie op i en lille gryde, og rist panang-pastaen af i 1-2 min. Tilsæt herefter kokosmælk og evt. 2-4 spsk. soja. Varm det op, og rør rundt, til kokosmælk og panang-pasta er en ensartet masse. Smag til med limeskal og salt.
Varm olie op på en pande, og steg gulerødder og grønne bønner i 2-3 min.
Tilsæt pak choy og rødløg, og steg videre i 2-3 min. Halvér lime, og smag til med limesaft og salt eller evt. soja.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med lynstegt grønt. Dryp med panang-sauce, og servér.