Lynstegt oksekød med hoisin, broccoli, ingefær og ris
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1 pakke okse-wokstrimler
-
1 broccoli (i mundrette buketter, stokken skrællet og i stave)
-
2-3 tsk. ingefær (revet)
-
1 brev hoisinsauce
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokosolie)
-
salt
-
soja
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Husk at skrælle broccolistokken, inden du skærer den i stave – der sidder en grov hinde, der ikke er sjov at tygge i.
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten.
3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.
4. Steg wokstrimlerne i olie i en stor wok eller en bredbundet gryde ved super høj varme, til de er flot brunede, ca. 1 minut. Krydr med salt, tag kødet op, og læg det på en tallerken.
5. Varm wokken/gryden op igen, kom evt. lidt ny olie i, og steg broccolien i ca. 1 minut.
6. Kom gulerødder og hvidløg ved, og steg i ca. 1 minut. Drys evt. med 1-2 tsk. sukker (det giver et godt modspil til den salte soja!).
7. Tilsæt revet ingefær, hoisinsauce, ½-1 dl soja og ¼-½ dl vand.
8. Kog retten op, kom kødet tilbage i wokken, og smag til.
Servering
Server kogte ris med lynstegt oksekød og grønt i dejlig sauce.