Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Vege-burgere med sprøde fritter, creme fraiche og salat

Vege-burgere med sprøde fritter, creme fraiche og salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser pommes frites
  • 1 romainesalat (delt i blade)
  • Halvdelen af frilandstomaterne (i skiver)
  • 2 rødløg (i tynde skiver)
  • 2 squash (i skiver)
  • 4 eller 8 æg
  • 4 vegebøffer
  • 4 burgerboller
  • 2 bægre creme fraiche
  • 2 fed hvidløg (presset)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge skal I spise de dejligste frilandstomater, som er kendt for deres meget intense smag, der gør dem fantastiske til al slags madlavning. Frilandstomater har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og de er somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

1. Tænd ovnen på 225 grader.

2. Fordel fritterne i et lag på en plade med bagepapir, og bag dem sprøde og gyldne i ovnen i 20-25 minutter – sæt bare pladen ind i ovnen, før den er helt varm.

3. Skyl og klargør grøntsagerne som anvist i ingredienslisten. Anret salat, tomatskiver og rødløg på et fad.

4. Steg squashskiverne gyldne og møre i lidt olie på en stor, varm pande, 2-3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.

5. Varm imens en ny pande op, tilsæt lidt olie, og spejl æggene, til hviden har sat sig, men blommen stadig er flydende. Krydr med salt.

6. Tør hurtigt panden du brugte til squash af, og steg vegebøfferne i 3-4 minutter på hver side.

7. Lun burgerbollerne i ovnen i 4-5 minutter.

8. Rør creme fraichen med lidt presset hvidløg, salt og peber.

Servering
Fyld bollerne med grønt, vegebøf, spejlæg, creme fraiche-dressing og stegte squashskiver, og nyd med sprøde fritter til.

-