Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mungbønner med shiitake-svampe, aubergine, tofu og teriyaki

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 graffiti-aubergine
  • 1 pakke tofu naturel
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 pose teriyaki-glaze
  • 1 mini-agurk
  • 1 pose misomayo

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner, og skyl mungbønner og al grønt (undtagen svampe). Børst svampe fri for eventuel jord.

Mungbønner
  1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min.

Aubergine, tofu og svampe
  1. Skær aubergine og tofu i tern a 1-2 cm, og halvér svampe.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg først auberginetern ved middel varme i 5-6 min.

  1. Halvér lime, og hak koriander groft – inkl. stilkene.

  1. Tilsæt tofu og svampe til panden, og steg videre i 4-5 min., til det hele er godt brunet. Tilsæt teriyaki-glaze, og smag til med limesaft og evt. salt.

Agurk og misomayo
  1. Flæk agurk på langs, og bank med en gryde eller kagerulle, så den bliver let knust. Skær den derefter i mundrette stykker, og kom dem i en skål. Vend den med koriander, lidt limesaft, peber og lidt salt eller evt. soja.

  1. Kom misomayo i en skål, og smag til med limesaft.

Servering

Kom mungbønner i en skål, og top med tofu, aubergine og svampe. Dryp med misomayo, og spis knust agurk til.

-