Refried bønner i wraps med søde kartofler og guacamole
Opskrift
Ingredienser
-
2/3 portion kogte kidneybønner (gem 1/3 til dag 4)
-
1 løg
-
1 chili
-
½ citron
-
1 stængel bladselleri
-
4 tortilla-wraps (gem resten til dag 4)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
spidskommen
Sådan gør du
Dryp bønnerne af i en sigte (gem ca. 2 dl kogevand). Tag 1/3 af de kogte bønner fra til dag 4.
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl alle grøntsagerne og afdryp dem.
Søde kartofler
Skur de søde kartofler og skær dem i smalle både. Vend dem med lidt olivenolie, salt og sort peber. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem gyldne i ovnen i 20-25 minutter.
Refried beans
Pil løg og hvidløg. Hak løget og 2 fed hvidløg fint. Sautér det i lidt olivenolie på en pande og tilsæt bønnerne og ½-1 dl kogevand. Lad det småsimre og mos imens bønnerne med en gaffel til en grov bønnepuré. Hak chilien fint. Smag til med lidt chili, salt, sort peber og evt. 1 tsk. spidskommen.
Guacamole
Flæk avocadoerne og fjern stenene. Skrab kødet ud med en ske, skær det i tern og dryp det med lidt citronsaft. Mos avocadokødet med en gaffel og smag til med 1 knust fed hvidløg, finthakket chili, citronsaft, salt og peber.
Grønt
Skær bladselleri og tomater i små tern, og kom det i en skål eller på et fad.
Servering
Lun wrapsene på en tør pande. Hold dem evt. varme i et viskestykke. Fyld selv med refried beans, bagte søde kartofler, tomat, bladselleri og guacamole. Fold wrapsene om fyldet og spis med fingrene.