Ricebowl med stegte auberginer, kål, dukkah og spejlæg
Ingredienser
- ½ spidskål
- ½ pose gulerødder
- 1 aubergine
- 1 brev dukkah-krydderiblanding
- 3 poser forkogte brune ris
- 1 bæger salatost i tern
- 1 bakke æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Snit kål fint. Kom kålen i en skål, og marinér den med lidt salt, eddike og olivenolie. Riv gulerødder groft, og kom i en skål til servering.
Skær aubergine i tern a 2 cm. Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg auberginetern gyldne og møre ved høj varme, 4-5 min. Krydr med lidt salt, drys med dukkah-krydderi, og steg i 1 min.
Kom vand [1/2p: ½-1 dl | 3/4p: 1-2 dl] og ris i en kasserolle, og kog risene 2-3 min. under låg. Hæld overskydende vand fra.
Smuldr osten en smule, og kom den evt. i en skål til servering.
Tør panden fra aubergine af. Varm lidt olie op på panden, og spejl æggene, til hviden er fast, 3-4 min. Krydr med salt og sort peber. Vend evt. æggene, hvis du ønsker en fast blomme.
Kom risene i skåle, og top med kål, gulerødder og aubergine i små bunker. Drys osten udover, og top med spejlæg.