Ris og kokos-karrysauce med mukimame og spinat
Opskrift
Ingredienser
-
½ porre (den hvide del – skåret fint)
-
2 reinata-madæbler (i tynde både)
-
2 stængler bladselleri (skåret fint)
-
1 pose brune jasminris
-
1 brev grøn karrypasta
-
1 dåse kokosmælk
-
2 poser mukimamebønner
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
-
soja
Sådan gør du
1. Sæt vand over til ris og mukimamebønner.
2. Skyl og klargør porre, æble, spinat og bladselleri som angivet i ingredienslisten.
3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min., og lad risene hvile i 5 min.
4. Varm en rummelig gryde op, kom olie i, og steg porre, æble og bladselleri blødt og gennemvarmt ved middel varme i 4-5 min. Steg karryen med det sidste minuts tid. Kom spinaten i bagefter, og lad det lige akkurat falde sammen, et minuts tid.
5. Hæld kokosmælken og 1 tsk. salt i gryden, kog op, og lad saucen simre i 10-12 min. Smag til med en smule eddike, salt og evt. soja.
6. Sæt mukimamebønnerne over i en gryde kogende, saltet vand, og kog dem i 1-2 min. Afdryp.
7. Smag risene til med salt eller soja.
Servering
Anret risene i skåle, hæld kokos-karrysaucen over, og top med mukimamebønner.