Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Risnudler med grøntsager i rød karry og jordnødder

1 personer

Ingredienser

  • 1 stængel citrongræs
  • 1 løg
  • Alle gulerødderne
  • 1 squash
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 1 pose jordnødder
  • ½ pakke brune risnudler
  • 1 pose rød karrysauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

I dag skal du kun bruge 2-3 cm af den hvide ende af citrongræsset. Resten af citrongræs-stænglen kan du gemme i fryseren, eller tørre det og fx bruge til the.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl alt grønt – undtagen svampene. Børst svampene for evt. jordrester.

Klargøring af grønt
  1. Bank den hvide ende af citrongræsset et par gange, fx med en gryde, og pil evt. de yderste blade af. Snit helt fint de nederste 2-3 cm af den hvide del af citrongræsset (se køkkentip).

  1. Pil og hak løg groft. Flæk gulerødder og squash, og skær begge i skiver på skrå. Skær shiitake-svampe i halve eller kvarte, afhængig af størrelsen.

Jordnødder
  1. Varm en wok eller stor pande op, tilsæt en smule olie, og rist først jordnødder i 2-3 min., til de er gyldne. Krydr med salt og læg til side i en lille skål.

Nudler
  1. Tilsæt nudlerne til kogende letsaltet vand, sluk for varmen, og lad dem trække i vandet i 9-10 min. Skyl dem under den kolde hane, og afdryp i en sigte.

Stegning af grønt og rød karry
  1. Varm imens wokken op igen, tilsæt ny olie, og steg først løg, gulerødder og fintsnittet citrongræs i 4-5 min. ved middel varme. Læg det til side i en skål eller på en tallerken.

  1. Tør wokken over, tilsæt ny olie, og steg svampe og squash i 2-3 min. ved høj varme.

  1. Tilsæt rød karrysauce og tilsæt igen de stegte grøntsager fra skålen til wokken, og kog op. Lad grøntsagerne simre i saucen i 2-3 min., og smag til med salt eller evt. soja.

Servering

Anret nudler i en skål, og top med grønt i rød karry. Drys med ristede jordnødder.

-