Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzler med nye kartofler, grønne asparges, feta-dip og snackgrønt

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 agurk
  • 3 orange snackpeber
  • 1 bundt grønne asparges
  • ½-1 fetaost
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 rød chili
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og asparges. Skyl grøntsager og chili.

Nye kartofler
  1. Kog kartoflerne møre i saltet vand, 8-10 min. Lad dem trække færdig i kogevandet i ca. 5 min., og afdryp.

Snackgrønt
  1. Skær agurken i stave, og kom agurk og peberfrugter på et fad til snackgrønt.

Grønne asparges
  1. Knæk den nederste træede del af de grønne asparges. Del evt. aspargesene på midten.

  1. Damp de grønne asparges i saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra, og vend aspargesene med lidt smør og salt.

Feta-dip
  1. Smuldr fetaen ned i en skål, og rør den med yoghurten. Smag til med salt og peber.

Schnitzler
  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Snit chilien fint, og kom den i en lille skål.

  1. Opvarm ½-1 spsk. olivenolie og ½-1 spsk. smør på en pande, og steg schnitzlerne i 1-2 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. Tilsæt hvidløget det sidste minut af stegetiden, og krydr med salt og peber.

Servering

Servér schnitzler toppet med grønne asparges, og nyd nye kartofler og feta-dip til. Spis snackgrønt ved siden af - dem som har lyst omkring middagsbordet kan drysse chili henover de grønne asparges og feta-dippen.

-