Karrystegt kylling, bulgurssalat med tomat og dressing
Ingredienser
- 1 pose bulgur
- 1 tomat
- 1 rødløg
- ½ bakke karse
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 fed hvidløg
- 1 brev madraskarry
- ½ bæger yoghurt naturel 2 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Håndfuld 1+2: Tomat, rødløg
**Håndfuld 3: **Kyllingeoverlår
Håndfuld 4: Bulgur
**Fedt: **Olivenolie, creme fraiche
**Smagsgivere: **Salt, peber, eddike, karse, hvidløg, madraskarry
Sæt vand over til bulgur, og skyl alt grønt.
Kom bulguren i en gryde, overhæld med 2 dl kogende, saltet vand, og kog den under låg i 7 min. Lad den trække under låg i et par minutter.
Skær tomaten i grove tern. Pil rødløget, og skær det i små tern. Klip karsen.
Lad bulguren køle lidt, og vend den med rødløg, tomater og karse samt ½ spsk. olivenolie og eddike. Smag til med salt og peber.
Skær kyllingen i strimler. Pil hvidløget, og hak det fint.
Opvarm en pande med ½-1 spsk. olivenolie, og steg kyllingen i 2-3 min. Tilsæt hvidløg og ca. ½ brev karry, og steg videre i ca. 4 min., til kyllingen er gylden og gennemstegt.
Rør creme fraichen med et par dråber eddike, lidt karry, salt og peber.
Anret bulgur og grønt i en dyb tallerken, og top med karrystegt kylling og en skefuld creme fraiche-dressing.