Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde forårsruller med kål, ris og sød chilisauce

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 løg
  • 1 rødløg
  • 1 spidskål
  • ½ pose gulerødder
  • ½-1 pose panang-pasta
  • 1 pakke forårsrulledej
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Sådan ruller du forårsruller: Rør lidt mel og vand sammen til en tyk melklister. Kom 2-3 spsk. fyld på en forårsrulleplade, og rul den som vist på billedet på side 2 i dit opskriftsark. Luk med melklister.

Inden du går igang

Skyl alt grønt, sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder gyldne i en tør pande, og kom dem i en skål.

Klargøring af grønt
  1. Pil gult løg og rødløg. Skær gult løg i tynde skiver og rødløg i tynde både. Snit kål fint, og skær gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft. Tag halvdelen af gulerødderne fra til topping.

  1. Varm panden fra jordnødder op igen, tilsæt lidt olie, og steg rødløg i 1-2 min. Tilsæt resten af gulerødderne, og steg videre i 1-2 min. Krydr med lidt salt, og kom stegte gulerødder og rødløg i en skål til senere brug.

Forårsruller
  1. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og sautér kål og gult løg i 1-2 min. Tilsæt lidt panang-pasta, og steg videre i 3-4 min., til kålen er faldet sammen. Smag til med salt og evt. mere panang-pasta.

  1. Rør 1-2 spsk. mel og 1-2 spsk. vand sammen til en melklister i en skål.

  1. Fyld forårsrulledejene med krydret kål og løg – gem evt. overskydende fyld til risene. Rul dem sammen, og luk dem med melklister (se køkkentip).

  1. Tør panden fra kål hurtigt over. Varm den op igen, tilsæt olie, og steg forårsruller gyldne i 3-4 min. på hver side.

Ris med gulerødder og løg
  1. Vend imens ris med stegte gulerødder og rødløg – og evt. overskydende fyld fra forårsruller – og smag til med lidt eddike og salt.

Servering

Anret ris på tallerkener, og drys med rå gulerødder og ristede jordnødder. Anret forårsruller ved siden af, og servér sød chilisauce til som dip.

-