Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde gnocchetti i spicy arrabiatasauce med rucola

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 løg
  • 1 bundt ramsløg
  • 2 romanesco-squash
  • ½-1 rød chili
  • 1 glas tomater med chili
  • 1 pakke gnocchetti
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

'Arrabiata' er det italienske ord for en spicy tomatsauce lavet med chili. Selve ordet 'arrabiata' betyder 'vred', og henviser til chiliens kick i saucen.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.

Spicy arrabiatasauce (del 1)
  1. Skær løg i tynde skiver. Snit ramsløg mellemfint. Skær squash i tern, og skær chili i tynde ringe på skrå.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, ramsløg, squash og lidt chili i 2-3 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl] og tomatsauce, og kog det op. Lad saucen simre i 4-5 min.

Gnocchetti
  1. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchetti ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.

Spicy arrabiatasauce (del 2)
  1. Tilsæt linser til tomatsaucen, og lad dem koge med i 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret spicy arrabiatasauce i dybe tallerkener, og top med stegte gnocchetti. Drys med rucola og chili efter smag, og servér.

-