Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde samosaer med søde kartofler, ærter og tomatrelish

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 bæger søde kartofler med korma
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 bundt mynte
  • 1 pose ærter
  • 1 pakke samosadej
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Når du skal folde dine samosaer, så start med at komme lidt fyld på dejen, og fold derefter dejen til trekanter som vist på billedet på side 2. Pensl lukningerne med vand, hvor du kan komme til det.

Hvis du ikke helt kan få samosaerne til at lukke, gør det ikke så meget – som regel holder fyldet ret godt sammen på pakkerne alligevel.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.

Brune ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Søde kartofler
  1. Varm olie op på en pande, og steg de søde kartofler, til de er gyldne og møre, 7-8 min.

Klargøring af grønt
  1. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Pil og skær rødløg i tynde både. Pluk og snit mynte fint.

  1. Vend rødløg med eddike [1/2/3p: 2-3 tsk. | 4/5p: 3-4 tsk.] i en lille skål.

Samosa
  1. Tilsæt ærter og hvidløg til panden med søde kartofler, og lad dem stege med i 2-3 min. Kom grøntsagerne i en skål, og tør panden af.

  1. Mos de stegte søde kartofler og ærter med en gaffel, og smag til med salt og sort peber. Fordel en passende mængde kartoffelfyld på samosadejene, og fold samosaerne som vist i tippet på side 2.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg samosaerne sprøde ved middel varme i 3-4 min. på hver side. Læg samosaerne på et fad til servering.

Tilsmagning af ris
  1. Vend imens de kogte ris sammen med marineret rødløg og mynte. Smag til med salt.

Servering

Spis de sprøde samosaer direkte fra fadet, og servér ris til.

-