Sprøde squashbøffer med ost og perlebygsalat med rucola
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose perlebyg
-
2 squash
-
½ citron
-
½-1 pose revet gouda
-
1-2 æg
-
½ bakke cherrytomater
-
1 stængel bladselleri
-
1 rødløg
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
havregryn
Sådan gør du
Perlebyg
Skyl perlebyg i koldt vand og kom den i en gryde. Dæk med vand og kog under låg i 15-20 minutter. Tilsæt salt og lad perlerne trække i 5 minutter under låg. Hæld overskydende vand fra og afkøl let.
Squashfars
Skyl imens squash og pil hvidløg. Riv squashene groft, kom dem i en sigte og drys med salt. Lad dem dryppe af i 5 minutter og vrid væden fra dem. Kom squash i en skål og rør med ½ dl rasp/havregryn, 1 fed knust hvidløg, revet citronskal, sort peber, revet ost og 1 æg. Tilsæt evt. et æg mere, hvis farsen virker tør.
Salat
Skyl cherrytomater, bladselleri og rucola, og afdryp. Pil rødløg. Skær bladselleri i tynde skiver og cherrytomater i kvarte. Hak rødløg fint.
Rør en dressing af citronsaft, olivenolie, 1 fed knust hvidløg, salt og sort peber. Vend de afkølede perler med de snittede grøntsager, dressing og rucola, smag til og anret på et fad.
Squashbøffer
Form squashfarsen til 6-8 flade bøffer. Steg dem gyldne i olie på en varm pande, 3-4 minutter på hver side.
Servering
Servér de sprøde squashbøffer med perlebygsalat.