Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Søde kartofler med stegt kylling, grønkål, hvidløgsyoghurt og tomatsalat

Søde kartofler med stegt kylling, grønkål, hvidløgsyoghurt og tomatsalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Steg evt. halvdelen af grønkålen sammen med kyllingen de sidste par minutter af kyllingens stegetid, til kålen lige falder sammen.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C. Skur kartoflerne, og skyl resten af grøntsagerne.

Bagte kartofler og tomatsalat
1. Tør bagekartoffel og sød kartoffel, og skær dem i både. Kom dem i et ovnfast fad med bagepapir, og bag dem møre, ca. 30 min.

2. Skær tomaterne og peberfrugten i små tern, og snit chilien fint. Halvér limefrugten.

3. Vend tomat- og peberfrugttern med hakket chili efter smag, og smag til med saften af ½ lime, salt, peber og evt. et par dråber eddike.

Kylling, grønkål og hvidløgsyoghurt
4. Skær kyllingekødet i strimler. Varm 3 tsk. olivenolie på en (slip let-)pande, og steg kødet ved god varme i 6-8 min., til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.

5. Pluk imens grønkålen fra den grove stilk, hak bladene fint, og kom det i en skål. Pil og pres hvidløget.

6. Rør yoghurten med hvidløg efter smag, og smag derefter til med saften af ½ lime, salt og peber.

Servering
Anret de bagte kartofler på tallerkener sammen med hakket grønkål. Dryp hvidløgsyoghurt over, og top med stegt kylling og tomatsalat.

-