Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Tarte flambée med rødløg, rosmarin og bønnesalat

Tarte flambée med rødløg, rosmarin og bønnesalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 pizzadej
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 rødløg (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
  • 1 bundt flade bønner (nippet og i stykker a 2-3 cm)
  • 1 hjertesalat (delt i blade)

Tjek at du selv har

  • mel
  • salt
  • sort peber
  • olivenolie
  • eddike (fx rødvins- eller æbleeddike)
  • muskatnød

Sådan gør du

Køkkennote: Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland (hvor den også kendes som 'flammkuchen') og har et par hundrede års historie bag sig. Oprindeligt brugte man et tyndt udrullet stykke dej smurt med fløde til at teste, om den store stenovn var klar til at bage brød. Hvis temperaturen var helt rigtig, ville den tynde dej blive bagt færdig på 1-2 min., og så var ovnen klar til brødbagning – i en almindelig elektrisk ovn går det lidt langsommere.

1. Tænd ovnen på 250 °C til tarte flambée, og tag pizzadejen ud af køleskabet.

2. Sæt vand over til mungbønner og flade bønner, fx i en elkedel.

3. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i kogende vand, 1 del bønner til 2 dele vand. Kog dem møre i ca. 20 min., og smag til med salt.

4. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

5. Rul dejen ud på en bageplade med bagepapir drysset med lidt mel, og smør creme fraiche på i et jævnt lag.

6. Fordel tynde skiver af rødløg, hvidløg og hakket rosmarin henover bunden. Krydr godt med salt, sort peber og evt lidt. muskatnød, hvis du har.

7. Bag din tarte flambée gylden og sprød i den varme ovn, 10-12 min.

8. Damp imens de flade bønner under låg i en gryde med letsaltet vand, til de er sprødmøre, 6-8 min. 

9. Rør en dressing af 5 spsk. olivenolie, 3 spsk. eddike og lidt salt i en stor skål. Vend mungbønnerne og de dampede flade bønner med dressingen.

10. Anret hjertesalaten på en tallerken, og top med to slags bønner.

Servering
Spis tarte flambée med sprød salat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her