Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thailandsk nudelsalat med stegt kalv og jordnøddesauce

3 personer

Ingredienser

  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 1 agurk
  • ½-1 bundt mynte
  • ½-1 rød chili
  • 1 citron
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 2 pakker fuldkornsnudler
  • 1 pakke kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Køkkentips

I dag skal smagsløgene en tur til Thailand, hvor man typisk finder friske, saftige retter med et velbalanceret spark af styrke fra fx chili. Mange børn kan godt lide de friske smage fra det thailandske køkken, men kan alligevel have svært ved at spise en salat, hvor alting er blandet sammen. Det kan derfor være en god idé at servere alle ingredienserne til salaten i separate skåle, så alle ved bordet kan bygge deres egen salat.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær peberfrugt i strimler, og skær agurk i 5-6 cm lange stave (skær evt. halvdelen i større stave til snackgrønt). Pluk og snit mynte groft. Kom agurk og halvdelen af mynten i en stor skål (se køkkentip). Skær chili i tynde ringe på skrå, og skær citron i både.

Jordnøddesauce
  1. Rør jordnøddesmør med vand [1/2p: 4-5 spsk. | 3/4p: 6-7 spsk. | 5p: 7-8 spsk.], og smag til med citronsaft og salt. Saucen skal have konsistens som creme fraiche.

Nudler
  1. Kom rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.

Stegt peberfrugt og kalv
  1. Varm olie op på en pande, og steg peberfrugt ved middelhøj varme, til den er brunet, 2-3 min. Kom den i skålen med agurk og mynte (se køkkentip).

  1. Varm ny olie op på panden, og steg kødet, til det er brunet og gennemtilberedt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt undervejs.

  1. Lad kødet hvile i 2-3 min., og skær det derefter i tynde skiver.

  1. Vend de kogte nudler med agurk, mynte og peberfrugt i skålen, og tilsæt det stegte kalvekød. Smag til med salt og citronsaft, og anret på et fad. Dryp med jordnøddesauce, og drys med chili og mynte efter smag.

Servering

Servér nudelsalat med stegt kalvekød og jordnøddesauce.

-