Fisk i flødesauce med ærter og kartofler
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler (skuret)
-
1 porre (i ringe )
-
1 pakke torskefisk i tern
-
1 bæger fløde
-
1 pose ærter
-
1 citron (i både)
-
1 bundt dild (plukket og groft hakket)
Tjek at du selv har
-
salt
-
sort peber
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Ærterne, som du har fået med i din kasse, kommer fra frost, og de må derfor ikke fryses igen – også selvom de måske virker halvfrosne, når du tager dem op af kassen. Læg dem i stedet i køleskabet, indtil du skal bruge dem.
1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, citronen og dilden som angivet i ingredienslisten. Anret peberfrugtstavene i en lille skål til snackgrønt.
3. Kom kartofler i kogende vand med salt, og kog dem i 18-20 min. Lad dem trække færdig i vandet i ca. 5 min.
4. Kom 1 dl vand og porre i en gryde, og bring det til kogepunktet. Lad det simre i 2-3 min., til porren er let mør.
5. Tilsæt fisk, fløde og ærter til gryden med porre. Læg låg på, og bring det til kogepunktet. Lad det simre i 3-4 min., til fisken deler sig i flager, og vend forsigtigt rundt.
6. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft, og drys med halvdelen af dilden.
7. Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem med lidt smør og resten af dilden.
Servering
Server torskefisk i flødesauce med ærter, dild og kartofler, og dryp med citronsaft. Spis peberfrugt til.